Smagen af søndag


Hvad: Salat med spiselige blomster 

Der er mange spiselige blomster i de danske haver, der kan gøre din sommermad ekstra fin og festlig, for eksempel:

Tallerkensmækker

Duftgeranium

Salvie

Stedmoder

Dild

Rose (alle typer usprøjtede roser fra haven kan bruges)

Lavendel

Morgenfrue

Zar

Klitrose

Asters

Citrontimian

Purløgsblomst

Forglemmigej 

Kornblomst

Pluk løs og brug de smukke og farverige blomster i maden.  Vi giver dig her en lækker opskrift med spiselige blomster som vi ynder at bruge.

Salat:

1/2 Spidskål

2 håndfuld spinat

1/2 kg friske ærter

100 gr. feta

En håndfuld sesamfrø

Valgfri spiselige blomster. Man kan vælge kun at bruge en slags, primært som pynt, eller mange forskellige sammen og blande dem ned i salaten. 

Vi har til denne brugt en særlig mørk stedmoderblomst.

Oliedressing:

1 spsk sesamolie

2 spsk sojasauce

2 tsk fiskesauce

Saften af ½ lime eller citron

1 tsk flydende honning

2 tsk finthakket rød chilipeber

//

Hak spidskålen og feta og bland alle dele i salaten. Rør dressingen sammen og smag til. Dressingen hældes over salaten og blomsterne kommes på. Velbekomme.

Advertisements

Lørdagsleben


Hvad: Lystbådene i Frederiksberg Have

Robådssejladsen i de smukke omgivelser tager ca. 20 minutter og er for hele familien. Turen byder blandt andet på nærkontakt med fiskehejrer, ænder og gæs.

Der er fem robåde med plads til 14 personer i hver, der sejler alle ugens dage fra maj – september, under forudsætning af at vejret tillader det.

Priser: Det koster 28 kr. for voksne og 14 kr. for børn.

Fredagshjem


Hvad:Tapetseret væg hos Julie

Et tapet kan tjene som en stemningsskabende baggrund i din stue, entré, soveværelse eller andre rum i boligen. Men du behøver ikke at tapetsere et helt rum. En enkelt væg kan ændre rummet fuldstændigt – det er nemt, prisvenligt og effektfuldt.

Vælg et lyst og roligt tapet, hvis du har møbler og interiør i larmende farver, eller vælg et vovet tapet, der tiltrækker ekstra opmærksomhed, hvis din indretning er kendetegnet ved at være lys og underspillet – måske med præg af det nordiske og minimalistiske. Prøv for eksempel at:

– bruge tapet på en enkelt væg i rummet

– eksperimentere med forskellige tapeter i samme rum

– at tænke grafiske udtryk og indslag i boligen, når du vælger dit tapet

Her hos Julie, er tapetet brugt i hele børneværelset og giver en enorm stening og ro i rummet, selv i vindueskarmerne. Tapetet blev valgt af husets tidligere ejere for 60 år siden, og rummet var tapetseret, allerede da Julie og hendes familie overtog huset for nyligt, og det får lov at blive for de er vilde med det!

Torsdagstour

Hvad:Vrads Station Restaurant

Lystrupmindevej 15, 8654 Bryrup

Denne gamle station byder på det lækreste spise, uanset om du er til en frokostanretning, en aftenmenu, kaffe og kage eller bare et besøg i ishuset, for alt her bliver lavet med kærlighed.

Stationen er Anne Stanges hjertebarn, et sted, hun havde kendt længe, men som hun aldrig troede skulle blive hendes. Nu er det det og hun kan slet ikke forstille sig, ikke at skulle ha’ haft muligheden for at folde sine ideer og ønsker om forkælelse, nærvær, ro og god mad ud midt i den jyske skov. 

Al maden er lavet af gode råvarer, mange af dem økologiske, alt er hjemmelavet og hjemmebagt – det ærlige enkle og klassiske køkken hyldes, uden at det bliver alt for traditionelt.

Åbningstiderne varierer efter sæson, men i sommermånederne er der fast åbent tirsdag til søndag kl 11-17.

I juli måned er der også aftenåbent i Hverdagsvognen. 

Læs mere på Vrads Stations hjemmeside og på Facebook.

Onsdagsvelvære


Hvad: Mini morgendetox

Den helt milde:

Citroner er ikke kun gode når du er forkølet, de stimulere også fordøjelsen, frigiver giftstoffer fra din lever, giver systemet et tiltrængt boost af Cvitamin og kickstarter fordøjelsesenzymerne. Citroner er små antibakterielle kraftcentrer. Deres bakteriedræbende egenskaber ødelægger dårlige bakterier og får gode bakterier til at blomstre i kroppen, hvilket kan lindre fordøjelsesbesvær og forstoppelse. Drik et varmt(kogt og så afkølet) glas vand blandet med saften fra en citron hver morgen på tom mave. Dette kan stimulere peristaltikken(tarmbevægelserne), samt igangsætte produktionen af spyt og mavesyre, som starter fordøjelsesprocessen.

For større og bedre detox effekt, kan du prøve at tilføje 3 spsk. økologisk æblecider, gurkemeje, cayenne og/eller et drys havsalt i blandingen.

Eller lave det der kaldes et “liver flush shot” 1 cm.Ingefær, 1 fed hvidløg, 1 tsk. gurkemeje, 1 citron, og 1 spsk. olivenolie køres i en saftpresser eller god blender, og drikkes med det samme om morgenen på tom mave.

Tirsdagstip • Giveaway


Hvad: Handvaerk

Håndværk er et kvalitets tøjmærke grundlagt af ægteparret, Esteban Saba og Petra Brichnacovader, der deler samme passion for kvalitetstekstiler. De satte sig for at skabe et livsstilmærke forankret i ​​minimalistisk design, de fineste naturlige materialer, og tid til håndværksmæssig finesser.

Tøjet er for dem der virkelig tænker over, når de investerer i et produkt og værdsætter den proces det kræves for høj kvalitet.
Håndværk er funderet i tre familiegenerationer og hvert enkelt item håndplukkes. De samarbejder kun med andre familiefirmaer som også deler deres urokkelige engagement for enestående kvalitet.

Du kan sammen med en ven/veninde vinde en hvid Boyfriend T Shirt og en blå  T-shirt kjole.

Læs på vores instagram, hvordan du deltager i giveawayen.

Mandagsvisit

​​

Hvem: Christoffer Gregersen

Christoffer var med til at forme soundtracket til Hella Joofs film “Sover Dolly På Ryggen”, hvilket satte gang i hans musikalske solokarriere. Han har blandt andet supportet Thomas Helmig, Stine Bramsen og Backstreet Boys til koncerter i Danmark, og var P3s Ugens Uundgåelige med sin første single ”Det Kun Dig”.

Musikken kan bedst beskrives som r&b-pop,  der både byder på inspirationer fra genrer som soul, blues, jazz og gospel. Det er et dansksproget tekst- og musikunivers, der kendetegner den 25-årige musiker med bla. hits som “Hold Mig Fast” og “Hvis Det Er Dig”.

Udover sin solokarriere er han også del af Marie Keys band, hvor han synger og spiller guitar.

Her på Copenhagen Notes var vi så heldige at nyde en lille spontan live optræden med Christoffer i vores ferie, og synes også andre skulle have muligheden for at se eller gense det unge musiktalent.