Onsdagsvelvære 


Hvad: Fodbad med salt

Der mange gode grunde til at tage fodbad. Det er hyggeligt, behageligt, lindrer trætte, ømme føder og er afstressende efter en lang dag.

Salt er både det bedste og billigste middel du kan bruge, og så er det tilmed også genialt som førstehjælp til både hud og hår.

Find en balje, der giver rigeligt plads til fødderne, fx. en opvaskebalje. Fyld den med meget varmt vand, og find en god stol til dit fodbad. Husk at have et håndklæde parat, så du ikke skal sjappe rundt efter det på våde fødder bagefter.

Tilsæt en teskefuld olie til det varme fodbad. Fyld havsalt i en kop, og put fødderne i vandet. Brug nu saltet lidt ad gangen til at skrubbe dine fødder, mens de er i vandet, og inden saltet opløses. Når alt saltet er brugt, så læn dig tilbage, og nyd det velgørende fodbad til dine trætte fødder.

Har du lavendel, er det godt for huden og musklerne, har du mælkebøtte i haven, er det godt til hævede ben og har du timian renser den huden. Pak urterne ind i et tefilter og lad dem trække i det varme vand med saltet i ca. 10 minutter. 

Når vandet er blevet koldt, er det på tide at trække fødderne op. Massér dem godt med håndklædet, og husk at tørre huden godt af især mellem tæerne, inden du slutter af med en god, fed fugtighedscreme.

Du kan også bruge Epsomsalt hvis du ønsker en mere udrensende og afslappende effekt af fodbadet. Epsom salt er ikke et salt, men et rent mineral, magnesium sulfat.

Magnesium sulfat har en masse gode effekter for kroppen og ved at tage fodbad i det, får man både slappet af, forkælet sig selv og givet kroppen et skud magnesium, som har en beroligende effekt på nervesystemet og virker udrensende på hud og væv. Når det absorberes af huden (ved fod- eller karbad) er det med til at trække affaldsstoffer ud af kroppen, og det kan mindske fodsved. Saltet kan også reducere hævelser og mindske uro i benene, samt opløse hård hud og pleje dine ømme fødder. Derudover har det en blødgørende effekt på eksemplaget hud.

(Er du gravid, skal du nøjes med fodbad).

Når du tager fodbad skal du bruge ½ kop Epsomsalt, og ved karbad 1-2 kopper til dit vand.

Du skal være i vandet i min. 20 min, for at få den fulde effekt og lad endelig være med at skylle huden bagefter. Svøb fødderne eller kroppen i håndklæde og lad saltet gøre sin virkning. Et Epsomsalt fodbad inden sengetid giver en dejlig afslutning på dagen og man sover bedre.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s