Mandagsvisit

Hvem: Anne-Sophie Rosenvinge Skov

Jeg er uddannet grafisk designer fra London med et portfolio indenfor illustration og visuel kommunikation. Jeg er samtidigt uddannet landskabsarkitekt og besidder dermed en viden indenfor et mere akademisk regi, i forhold til plantelære og botanik, proces og materiale, tegnesprogrammer og arkitektonisk formidling. Jeg synes det er en fed kombi og jeg er så heldig at have en fod i hver lejr – jeg arbejder nemlig hos RUBOW arkitekter som deres in-house grafiske designer, og ved siden af har jeg et lille firma hvor jeg arbejder med diverse freelance opgaver der relaterer sig til fotografi, grafisk design, PR og social media m.m. Det at jeg gik selvstændig kom egentlig ud af efterspørgsel grundet min Instagram!

Jeg er meget fanget af komposition og balance af farver i det jeg laver. For mig er der en vis sirlighed i netop disse to ting – det er to discipliner som folk oftest ikke bemærker, men noget synes bare at ‘fungere’ bedre. Det er præcis dette der optager mig. Og når folk så netop sætter pris på detaljen, som faktisk er nøglen – så bliver jeg så lettet og glad. Det er derfor Instagram i sin tid var et fantastisk sted at lære, at øve sig og at blive modtaget.

Jeg foretager mig denne øvelse med kompositionen og balancen i motivet helt ubevidst i alt hvad jeg laver, med eller uden kamera. Det er en disciplin der for mit vedkommende kan benævnes som skabelsen og formidling af æstetik. Dét at ‘danne ramme’ og forsøge at fremhæve netop det særlige er en æstetisk disciplin for mig. 


I foråret teamede jeg desuden op med min dygtige veninde der mestrer diverse håndværk og sammen begyndte vi at afholde workshops i marmorering – en gammel teknik hvor man trykker på vand. Det er fantastisk at se hvor glade folk bliver og alle de smukke mønstre der bliver skabt. 

Læs mere om Anne-Sophies workshops her.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s