Onsdagsvelvære


Hvad: Mindful morgen

Det er ofte den første time på dagen, der sætter dagsordenen for resten af din dag. De ting du tænker på og gør tidligt om morgenen er med til at forberede dit sind og gøre dig klar til dagen. Pisker du rundt fra det øjeblik, hvor vækkeuret ringer, kan du komme til at føle dig stresset med det samme. At tænke positivt som det første, når du vågner, vil påvirke resten af din dag og samtidigt give god energi. 

Derfor er det vigtigt at få en rolig, rar start!

Det er få ting der skal til, sæt vækkeuret 15 minutter tidligere, og vågn for dig selv med ro i resten af hjemmet. Tænd evt. røgelse eller duftlys og skab den duftstemning der påvirker dig positivt.

Ilt har desuden en afgørende betydning for dit velvære og dit humør. 90 procent af vores energi får vi via åndedrættet, så sørg for at åbne døre og vinduer, når du vågner, og lad den friske morgenluft strømme ind. Brug 5 minutter på at tage dybe og rolige vejrtrækninger på altanen, foran et åbent vindue eller ude i haven. At trække vejret dybt giver ro og overskud og modvirker stress fra morgenstunden.

Lav en plan for, hvordan du gerne vil have, at dagen forløber. Gør dig nogle tanker om dine mål for i dag, eller hvad der venter dig i løbet af dagen og skriv eventuelt et par stikord ned a la: Hvad er min vigtigste opgave i dag? Hvordan vil jeg udfordre mig selv i dag? Og hvordan vil jeg møde andre mennesker?

Nu er du klar til at vække resten af huset og til at møde en dag uden stress, men med god energi!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s