Mandagsvisit

Hvem : @slow_mariehertz,

Marie Hertz, 34 år, mor til 3 drenge – på 4, 10 og 12 år ‘. 

Marie arbejder freelance som skribent, kok, og gartner og driver også, sammen med arkitekt Signe Voltelen, virksomheden SLOW, der kuraterer større events, men også yder rådgivning og projektledelse til private og offentlige institutioner omkring urban farming og grønne byrum.

” Jeg er autodidakt ud i flere af delene – er oprindelige cand.soc i sundhedsfremme og miljøplanlægning, men har altid arbejdet med mad, og haft fingere i jorden”.


En dag for Marie:

“Jeg vågner tidligt, måske på Sjællands Odde, hvor jeg tilbringer mere og mere tid – her går jeg med i marken og høster grøntsager og urter der skal med ind til byens restauranter. Jeg sidder lidt i køkkenet på Birkemosegaard og svarer mails, og skriver på en tekst eller sammensætter en menu. Så kører jeg til København hvor jeg har et møde, eller en fermenteringsworkshop i de smukke lokaler på Allegade 7, hvor SLOW huserer. kl.16 henter jeg formentlig mine drenge – to i skolen og én i børnehaven og kører hjem i vores lille hvide hus ved Lejre – Her spiser vi sammen med mine forældre, der bor ved siden af, og efter putning arbejder jeg måske en time eller to. En ret typisk arbejdsdag i mit liv. Massere af forskelligartet indhold, alt sammen med mad og dyrkning i centrum – godt med fart, men også helt rolige stunder”.

“Det har taget mig nogle år, og en masse vanskelige beslutninger at finde min vej – omend jeg, når jeg ser tilbage, har fulgt et spor. Jeg er opvokset på en gård og i en familie, hvor måltidet var en central del og et socialt samlingspunkt. Mad har altid haft en betydning i mit liv. Og med tiden har oprindelsen af og råvarekvaliteten fået en lige så stor betydning. For mig, begynder måltidet i haven eller på marken. Jeg finder det komplet ligegyldigt at lave mad, ud af ting jeg køber i et supermarket. Det inspirerer mig ikke. Jeg skal tættere på – helst høste det selv – og hvis jeg ikke kan det, så tage det ud af hænderne af den der har. Dufte jorden, mærke luften og fornemme vitaliteten”.
“Etik og æstetik og vigtige elementer i mit liv. Jeg anser måltidet, som den ramme, hvori vi lægge vores mad, scenen hvorfra vores kulinariske evner og passion får lov at folde sig ud, og her hvor naturen og kulturen smelter sammen og skaber fælleskab. Jeg elsker at sætte scenen – jeg elsker at dække bordet – jeg elsker at lave maden og frem for alt – jeg priser naturen og alt hvad den giver. Derfor er jeg også taknemmelig for, at mit arbejdsliv, langt hen af vejen handler om, hvad vi kan give tilbage – hvordan vi kan indrette os, spise og leve, så vi ikke kun drager nytte, men også giver naturen det den har brug for, for at være i balance”.


 

 
 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s