Tirsdags tour

I Store Kongensgade lige om hjørnet fra Marmorkirken ligger delikatessebutikken, cafeen og take-awayen Taste, engang kendt som Cascabel. Det fine lyserøde hus byder på en masse hjemmelavede lækkerier. Både chokolader, kager, middelhavssalater, dagens ret samt suppe og brød. Nyd en kop te og en kage i deres lille the-salon eller snup en veltilberedt gang take away med dig hjem. Ingridienserne er  langt overvejende økologiske.

Giveaway


Vi udlodder i dag to smukke smykkesæt hvert bestående af to forskellige ringe fra fine fine Stine A jewelry

Du kan vinde det ene sæt til dig selv og det andet til én du vil forkæle. Læs på vores Instagramprofil hvordan.

For at deltage skal du skrive hvem du vil vinde sammen med. For at deltage skal begge parter følge @copenhagennotes og @stineajewelry

Vi mødte for nylig Stine A i hendes (Stine A Johansen) i hendes smukke hjem og showroom i Lyngby. Både Stine selv og hendes unikke hjem afspejler (eller vice versa) hendes kreative, legefulde smykkedesign.

Eataly

Her i januar er det ti år siden, Eataly slog dørene for første gang. Det var i Torino i Italien, men det er første gang Eataly-konceptet spis, shop og lær introduceres i Danmark. 

I denne måned holder Eataly 10-års jubilæum på verdensplan, også i den nyåbnede danske konceptbutik. 

Eataly på 2.000 kvm huserer i underetagen af Illum. Det er et italiensk inspireret univers af tre restauranter, specialbutikker med italiensk vin, chokolade, is og fødevarer.

Man kan spise på restauranterne, shoppe i butikkerne og lære nyt. Der er hængt 200 forskellige informative skilte op i Illums Eataly, hvor man både kan blive klogere på de italienske regioner, vine, pastatyper og meget mere.

Fødselsdagskagen skæres for i dag fredag d. 27/1 præcis klokken 17 – alle kan deltage i denne begivenhed og nyde et stykke kage, og et glas mousserende vin på Eatalys regning.
Læs mere om Eataly her.

Hos Anne

I Annes køkken dufter der som regel af nybagte kager og hjemmelavet syltetøj – og så emmer der af hygge og varme. Vi kan rigtig godt lide de lune toner fra det afsyrede skab, stolen og det lille net. Kransen på den hvide dør har Anne selv bundet og fotokalenderen er fra Pixum.

På tur

Træt af Danmarks grå vintervejr?

Vi er taget til Fujairah, som både er en by og en af de 7 arabiske emirater i Mellemøsten. Fujairah byder på seværdigheder som Al Badiyah Moskeen, Fujairah Castle, masser af vandsport og almindelig turistoplevelser som kamelridning og hajsafari, men Fujairah byder i høj grad også bare på solferie, lækker mad og skønne markeder. Man kan nemt selv planlægge en tur, men selskaber som fx. Apollo har også rejser dertil, hvor alt glider nemt og er arrangeret for én, og priserne er ganske fornuftige.

Mandagsvelvære


Knalddygtige Anette Poulsen som blandt andet  blogger på Beautyspace, er forfatter, skønhedsredaktør på Børsen og skønhedsekspert på Go’ Morgen Danmark deler her et af hendes bedste velvære råd.

‘Om morgenen er bomuldsvaskekluden for mig uundværlig. Jeg har dem liggende i en stak, for ét er den lette, mekaniske eksfoliering. Noget andet er spafølelsen, det giver, at begynde dagen med at holde en lun klud mod ansigtet – vædet med et par dråber af ens favoritolie.