Mandagsvelvære


Knalddygtige Anette Poulsen som blandt andet  blogger på Beautyspace, er forfatter, skønhedsredaktør på Børsen og skønhedsekspert på Go’ Morgen Danmark deler her et af hendes bedste velvære råd.

‘Om morgenen er bomuldsvaskekluden for mig uundværlig. Jeg har dem liggende i en stak, for ét er den lette, mekaniske eksfoliering. Noget andet er spafølelsen, det giver, at begynde dagen med at holde en lun klud mod ansigtet – vædet med et par dråber af ens favoritolie.

Advertisements

Mandagsvelvære

Tanja & Tine bag Miild Makeup besøger i dag vores site, hvor de deler to tutorials til de perfekte jule- / nytårsøjne “Golden eye look” og “Cat eye look”.

Miild er et nyt makeupmærke drevet af Tanja og Tine, der med deres faglige baggrund i makeuppens verden og egne erfaringer med allergier, har ønsket at skabe produkter, hvor kreativitet, bæredygtighed og brugertryghed forenes og hvor allergivenlighed er i højsædet. 

Miild finder inspiration i den nordiske natur, hvilket afspejles i produkternes navne og farvepallette.

Læs trin for trin vejledningen her eller klik dig ind på de to tutorials.



Tutorials:

Tutorial til Golden Eye Look

Tutorial til Cat Eye Look

Mandagsvelvære

Hop en tur i bølgen blå og få renset hovedet for julestress og pumpet frisk nyt blod rundt i årerne. Vi har tidligere skrevet om de mange fordele ved vinterbadning her.
Vi badede fra Kurhotel Skodsborg, hvor man evt kan kombinere vinterbadningen med saunagus, og virkelig få givet kroppen en kærlig behandling. Se mere her.

Mandagsvelvære 


Start ugen med en morgendukkert. Svømning er nemlig en af de motionsformer, der giver lidt af det hele. De store muskelgrupper arbejder, smidigheden og konditionen bliver bedre, og teknikken sætter koordination og hjernen på prøve. Når du som ved svømning sætter gang i alle kroppens store muskelgrupper, får din krop får brug for ilt. Masser af ilt. Når du gentagne gange udsætter din krop for det pres, vil du udvide din hjerte- og lungekapacitet og dermed forbedre din form. 

Vi startede vores dag med en svømmetur på  Kurhotel Skodsborg.

Se mere her.

Mandagsvelvære 

Begynd dagen med en sansemæssig kickstarter. Her er nogle af vores favorutprodukter, som alle har til fælles at de er baseret på 100 % naturlige olier, der pirrer duftesansen og plejer krop og sjæl. 

Lavendel room mist fra Copenhagen Candle Lab

Håndscrub & håndcreme fra Davines

Ansigtsolie fra Tromborg

Øjenserum fra Supermood

Duftlys fra Copenhagen Candle Lab

Mandagsvelvære

Susys hjemmelavede chai

Susy Grundahl er helsevejleder, indehaver af Netspiren.dk, forfatter, malerinde og livsstilsblogger, og ved om nogen hvordan man laver en sund, styrkende, efterårs chai.

Denne opskrift er fra Susys e-bog “Mit ANTI-inflammatoriske køkken” som udkom 1. juni. 

Chai-te stammer oprindeligt fra Indien og den laves normalt på sort te. Men Susy har vagt at bruge Grøn te eller Ipe-Rox som basis te. 

2 spsk. grøn te eller Ipe-Roxo

1 tsk. enebær

4 peberkorn

1 tsk. citronskal

1 tsk. hele nelliker

2 tsk. ægte kanel

2 stjerneanis

1 tsk. ingefær

1 lakridsrod

1 spsk. kardemommefrø, som du tager ud af kapslen

//

Rist alle krydderierne (ikke den grønne te) på en tør pande, ved svag varme.

Når der spreder sig en vidunderlig duft af krydderier, så har det fået lige tilpas.

Så tager du de ristede krydderier og støder i en morter og blander dem med den grønne te.

Nu har du din din hjemmelavede Chai blanding.

Tilbered den ved at komme 1 tsk. Chai blanding i et fint glas og hæld kogende vand over og lader den trække i 7 minutter. Det er præcis den tid det tager for at alle aromastoffer, smag og virkning er optimal.

Tilsæt 1 tsk. Manuka honning (ja, den tåler varme) Nu kan du vælge at komme lidt varmt mandeldrik eller mælk over din Chai.

Opbevar din Chai blanding i en tedåse med tætsluttende låg.

Vil du drikke dig til mere sundhed, så klik ind på Netspiren, hvor Susy også deler sin opskrift på “Golden Milk”. En antiinflammatorisk god nat drik.