TORSDAGSTOUR

Kunsthal Charlottenborg er et af de største udstillingssteder for samtidskunst i Europa.

Med sin centrale beliggenhed i hjertet af København i en historisk udvidelse til Charlottenborg Slot, er Kunsthal Charlottenborg samtidig et af de smukkeste udstillingssteder for samtidskunst.

Her vil du opleve udstillinger og arrangementer med et stærkt internationalt fokus.

Udstillingsområdet har siden 1883 præsenteret et ambitiøst udstillingsprogram, der omfatter etablerede stjerner, såvel som nye talenter fra både ind- og udlandet.

Udstillingerne suppleres med aktiviteter som kunstforedrag, forestillinger, koncerter og arrangementer.

Kunsthal Charlottenborg omfatter også den respekterede Motto boghandel, hvor hvor du kan finde særligt udvalgte kunstbøger og magasiner, bøger om design, typografi, litteratur og teori.

Ikke at forglemme Kunsthal Charlottenborgs gårdsplads, som er åben for offentligheden og med et roligt miljø kan bruges som et tiltrængt åndehul med bænke, hvor du kan slappe af, og hvor børn kan lege i trygge omgivelser. 

Kunsthallen åbner ny udstilling med John Kørner, Whistleblowers & Vigilantes og Slow Violence, der åbner den 17. juni.

Åbningstider:
Tirsdag-fredag 12-20
Lørdag-søndag 11-17
Mandag lukket

Entré
Voksen 75 kr.
Studerende / pensionist 50 kr.
Børn under 16 år gratis
Onsdag: Gratis adgang efter kl. 17

Årskort 200 kr. (et årskort giver gratis entre samt 20% på Kunsthallens egne udgivelser)

Advertisements

TIRSDAGSTOUR 


Så er det endnu engang blevet tid til Heartland Festival.

Festivalen som kombinerer live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen. Festivalen løber af stablen i Pinsen fra d. 2. – 4. juni 2017 på et af Danmarks smukkeste steder, Slotsparken omkring Egeskov på Sydfyn. 

Heartland Festival skabes i samarbejde med nogle af Danmarks største og stærkeste spillere indenfor hvert sit felt.

Vi glæder os især til at høre Ukendt Kunstner, Bisse, The Cinematic Orchestra, Bryan Ferry & Choir of Young believers. Og så ser vi frem til Tasteland Stage med bla. Smag for livet og fermentering med Søren Ejlersen, og til Future Talks Stage, hvor vi især glæder os til at høre Katrine K. Pedersen & Peter Kofod, udover at lave Yoga og meget, meget mere.

For fuldt program se her.

TORSDAGSTOUR

Det er ingen hemmelighed at vi på Copenhagen Notes er vilde med Lolland og området omkring.

Det er Norrøn arkitekterne også, og de har netop sat de første 6 fritidshuse under DET DANSKE LANDSTED til salg. Huse der er placeret i naturskønne omgivelser på Lolland, Guldborgsund og Vordingborg – alle med en formidabel udsigt. Huse der rummer charmen og sjælen fra det gamle koblet med lyse rum, gode kvadratmeter og æstetiske smukke arkitekttegnede ombygninger. Alle unikt placeret midt i naturen, og indbyder til et tiltrængt weekend- og feriealternativ til det hektiske hverdagsliv, mange af os fører.

Norrøn akitekter er drevet af ønsket om at bidrage til samfundsudviklingen, særligt set i lyset af den omstilling der finder sted i store dele af verden. Hvor nogle områder affolkes, og dermed står overfor at skulle genopfinde sig selv for at kunne overleve, mens andre oplever massiv tilflytning, hvor den kvalitative implementering i stigende grad er under pres.

For Norrøn handler det om en særlig måde at tænke på, hvor det enkelte sted genopfindes i sit eget billede gennem en nysgerrig og undersøgende tilgang samt en innovativ fortolkning af den nordiske æstetik og samfundstænkning.

Læs mere om Norrøn og deres andre spændende projekter her.

Stevns klint fyr 

Stevns Fyr ligger smukt på kanten af Stevns Klint. Her kan du på klintens højeste punkt besøge de to fyr og se rester fra Den Kolde Krig.

Om foråret og efteråret kan du opleve imponerende fugletræk. Hvert år trækker millioner af fugle nemlig forbi Stevns Fyr. 

Udstilling i den gamle fyrmesterbolig

Se udstillingen om de to fyrs historie og skiftende udstillinger om naturen og kulturen langs Stevns Klint i den tidligere fyrmesterbolig.

Adgang til fyret
Der er åbent i fyrtårnet. Nyd den fantastiske udsigt.

Kystudkigshytten

Se kystudkigshytten ved klintekanten, hvor sejladsen i Øresund er blevet overvåget og nyd den fantastiske udsigt.

Mad og drikke
Der er borde og bænke i området og gode muligheder for at spise medbragt mad.

Åbningstider

Fyret og udstillingen er åben:

Alle hverdage 11 – 15

Lørdag og søndag 12 – 15

Stevns Fyr – Fyrvej 2, Tommestrup – 4660 Store Heddinge

Forårs København


København har mange skønne, grønne oaser, med god mulighed for at gå en tur, holde picnic eller slappe af i. De fleste parker har tilmed legepladser for børn. 

Ligenu er mange af de steder allersmukkest, med forårsblomster der titter frem, og træerne der folder deres smukke farverige knopper ud.

Nogle af vores favoritter er Kongens Have, Frederiksberg Have med Det Kinesiske Lysthus, Carlsberg Haven, Botanisk Have, Vestre Kirkegård, Ørstedsparken, Kalvebod Fælled, Kastellet, Bispebjerg Kirkegård, voldene omkring Christiania og Fælledparken. God tur ud og nyd smukke København.

Søndagsnoter

Ovenpå påskens mange frokoster er vi i dag taget på en god, lang slentretur i Københavns gader i det smukke vejr.

Næste uge byder på en forkælelseslækker, ren giveaway, en tur ud i det grønne København, noget der får mundvandet til at løbe og meget, meget mere.

Fortsat god påske ~ Sidsel & Vibeke

TIRSDAGSTOUR 

Legepladsen i Langelinieanlægget – Lige ved Langeliniepavillonen
.

Få meter fra Den Lille Havfrue og Langeliniepavillonen ligger denne lille fine legeplads til mindre børn. 

Legepladsen ligger i et lille, grønt anlæg med udsigt til havnen. 

Legeredskaberne har hentet inspiration fra skibsdriften og har blandt andet et sjovt legeskib. Rutsjebanen er bygget ind i et lille tårn, der ligner udsigtsposten på et skib. Herfra er der frit udsyn til vandet, Langeliniehavnen, Holmen og øen Trekroner. 

Der er også sandkasse og et klatrestativ med form som stævnen på et skib. Stativet har kravlenet, klatrevæg, rebstige og koøjer. Legepladsen har også et par gynger og flere borde og bænke. 

De omgivende hække er udformet som en lille labyrint, høje stolper bærer klatreplanter, og der er også enkelte større træer på legepladsen. 

Alt i alt en rigtig dejlig legeplads og havnebussen sejler næsten lige til ‘døren’.