En god proteinfyldt vegetariske ret er disse små omeletter, som kan varieres til en uendelighed. Helt basalt skal du bare bruge de grøntsager, du nu engang har liggende og kombinere dem med æg. De er helt perfekte som en lille forret eller som en del af et tapasbord, hvis du får gæster. Da vi udelukker tærtedejen, bliver de også lidt sundere. Oprskriften er i øvrigt rig på A-vitamin, som er god mod tør hud og modvirker infektioner.

Egentlig kunne de sagtens laves som en stor omelet/æggekage, men der er noget lidt særligt over at få sin egen lille omelet, ikke? Samtidig er det hurtigere at bage de små tærter end en helt stor, hvilket altid er rart, hvis man er lidt i tidsnød.

Opskrift på mini-omelet med squash og sweet potatoes

Til fire personer

Ingredienser:

  • 160 g sweet potato
  • 115 g squash
  • 75 g forårsløg
  • 4 økologiske æg
  • 100 g gederulle med basilikum (fra Président (hvis du ikke kan skaffe denne kan feta gøre det)
  • 1 tsk olivenolie
  • 2 tsk salt
  • Peber

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Skær squash og sweet potatoes i tern
  • Rist grøntsagerne på en tør pande til de er gyldne
  • Hak forårsløgene i tynde ringe
  • Skær gedeost/feta i tern
  • Smør de små tærteforme
  • Fordel ovenstående i fire små tærtefade (disse er købt hos Søstrene Grene)
  • Pisk æggene og tilføj krydderier
  • Fordel æggemassen ud i de fire tærter
  • Bag tærterne midt i ovnen i 15-20 minutter (hold øje til sidst).

Servér eventuelt med Pandebrød med ost og grøntsager, men denne skønne salat vil også gå rigtig god til.