Hvert år, når vi nærmer os denne årstid, så sniger lysten til at bage sig ind på os her hos Copenhagen Notes. Måske er det også sådan for dig? Det er altid sjovt at prøve kræfter med noget nyt, og vores børn er vilde med farverige donuts. Så vi satte os for at forsøge at lave dem i vores Tefal Snack Collection, som vi efterhånden har købt en del ekstra pladser til. Vi kan således nu lave både belgiske vafler, panini, donuts og meget mere.

Vi har lavet denne opskrift på mini-donuts I en helt klassisk version. Men vi overvejer om vi skal eksperimentere med en sundere udgave. Den skal vi selvfølgelig nok dele her på domænet, hvis det bliver vellykket.

I første omgang får du den nemmeste opskrift på fine mini-donuts, som vil imponere dine gæster

Denne opskrift giver 35 mini-donuts

Ingredienser:

  • 250 g mel 
  • 200 g sukker
  • 3 æg
  • 4 tsk vanilliesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1,5 dl smagsneutral olie
  • 1,5 dl mandelmælk
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk kardemomme
  • Flormelis og kakaopulver til glasur samt krymmel til pynt
  • Smør til pladerne

Fremgangsmåde:

  • Pisk æg, sukker og vaniliesukker til en luftig masse
  • Tilsæt olie
  • Bland mel, salt, kardemomme og bagepulver og bland i massen
  • Rør godt
  • Smør donutpladerne med en smule smør
  • Brug enten en spiseske eller en frysepose med hul til at fordele delen i hullerne
  • Fyld hver donut-hul næsten til kanten
  • Bag til jernet lyser grønt
  • Når de sidste donts er ved at være færdige, kan du blande din glasur.Jeg bruger altid kogende vand til at blande flormelisen i. Så bliver den mere glat. Den må ikke være for tynd. Jeg lavede både en lyserød glasur, hvor jeg blandede frugtfarve i og en grund version med kakaopulver.
  • Pynt nu dine donuts med glasur og krymmel. Drys krymmel på for hver donut, da glasuren ellers når at tørre, inden du når til at drysse krymmel på.

Der findes sikkert mange forskellige donut-makers. Vi har som sagt brugt jernet fra Tefal, som efterhånden har en del år på bagen. Du kan finde selve jernet (reklamelink) HER og dont-pladerne HER.

opskrift mini-donuts tefal snack collection

Se mange flere af vores opskrifter her.