Annonce – Havredrik modtaget i gave
Vi har lavet en lækker iskaffe på havredrik og i dag deler vi opskriften med dig, så du også kan nyde den lækre kolde drik i solen i din have, gård eller på altanen
Opskrift på cremet iskaffe med havredrik
Til to glas (du skal bruge en stavblender):
- 4 tsk Nescafe
- Kogt vand
- 16 isterninger
- 2-4 spsk agavesirup (afhængigt af hvor sød du kan li’ din iskaffe)
- 1 dl havredrik (vi brugte havredrik med ærteprotein fra Thise. Der er lidt højere protein-indhold i den end i øvrige havredrikke)
Sådan gør du:
- Opløs Nescafe-pulveret med kogt vand i en beholder og tilsæt sirup. Rør rundt.
- Tilsæt isterninger og blend herefter grundigt med din stavblender, så iskaffen får en cremet konsistens
- Tilsæt havredrik og rør rund (eller blend igen)
- Hæld på to glas og servér for en du kan li’ 🙂
Fakta:
Thise Mejeri har lavet deres havredrik med ærteprotein og rapsolie, så den er er ‘steaming’-venlig. Det gør nemlig, at du får en meget bedre skum på din kaffe. Og så er den i øvrigt friskproduceret fra danske landmænd. Find den bl.a. hos Irma.
Se vores andre opskrifter her, hvor vi både har søde og sunde opskrifter til alle lejligheder.
Læg en kommentar