Hos Unicorns and Rainbows bliver du mødt af et farverigt univers i det øjeblik du træder ind af døren. I den spejlblanke glasmontre finder du kyskager og enhjørninge-macarons så fint stillet op, at man skulle tro, man var trådt ind hos juveleren.

Bag Unicorns and Rainbows står Charlotte Orland, som oprindeligt er uddannet designer. Sammen med sin datter har hun i mange år eksperimentere med at lave søde kys i køkkenet i alverdens former og smagsvarianter. For net års tid siden tog hun springet og åbnede Unicorn and Rainbows. En æstetisk cafe, fuld af farver, glade vibes og søde sager.

Her kan du spise søde kys, og vi smagte blandt andet på både lime/mynthe, jordbær, lakrids, yuzu og saltkaramel. Du kan også få små søde enhjørninge-macarons og økologisk is fra Skarø. Derudover er der økologisk te og alkoholfri bobler, der smager som champagne. Alt sammen bliver serveret med omhu og finesse.

Tanker om bæredygtighed

Hos Unicorns and Rainbows er alt økologisk, hvilket man ved første øjekast måske ikke skulle tro. Farverne snyder nemlig. Men ned til mindste detalje er der tænkt over bæredygtigheden, papkrusene er bionedbrydelige, gaveæskerne kommer fra bæredygtigt sjovbrug og væggene er malet med naturmaling direkte på den rå væg. Der købes kun lfå råvarer hjem af gangen, for at undgå spild. For Charlotte er den mentale bæredygtighed i hendes forretning mindst lige så vigtig som den miljømæssige bæredygtighed. Alle hendes medarbejdere skal blive glade af at være på arbejde i cafeen, som selv siger, at de er  ‘Your daily dose of happiness’.

Du kan også svinge forbi Unocrons and Rainbows, hvis du skal til middag hos en veninde. Du kan nemlig købe en fin gaveæske med 30 kys i for 65 kr. Smagsvarianterne varierer efter årstiden, og til sommer vil du for eksempel finde kyskager med rosensmag, hvor du til jul kan få dem med brunkagesmag. Hvert kys indeholder kun 1-2 g sukker, men MASSER af smag!

unicorns and rainbows copenhagen

Unicorns and Rainbows finder du I studiestræde 16

Åbningstiderne er: Onsdag-fredag 13.00-18.00 & Lørdag 11.00-16.00

Læs mere her.