Torsdagstur

FREDERIKSBERG HAVE

Lige nu blomstrer magnoliatræerne og plænerne med løgplanter i Frederiksberg have.

Hvis vejret klarer op og du har tiden i de kommende fridage, skal turen måske gå til den 300 år gamle have.

Siden 1749 har byens borgere brugt Frederiksberg Have som udflugtsmål.

Den romantiske landskabshave er skabt til at gå på opdagelse i. Haven er kendetegnet ved søer, slyngede stier og kanaler, en varieret beplantning med fremmedartede træer og buske og planlagte overraskelser.

 I Frederiksberg Have kan du bl.a. opleve en grotte, et kinesisk lysthus, et tempel og et vandfald.
Du kan nyde en medbragt picnickurv på ét af havens magiske spots, leje en båd og sejle på kanalerne eller se den smukke udsigt oppe fra slottet.

Frederiksberg have huser også en lille yogaforening, hvis du søger skemalagt zen i smukke omgivelser.

Tirsdagstour


OLUFS 🍦

Københavns måske fineste pindis findes på Østerbro hos Olufs, som har åbnet dørene op for en ny sæson med nye ejere bag disken. Sortimentet af de smukke hjemmelavede is er stort og skiftes løbende, så der konstant bydes på nye fristelser.

Olufsvej 6, 2100 Østerbro

Giveaway

ELLIES & IVY GIVEAWAY x 2 👋🏼👋🏼💕I denne uge kan du og én du kender begge vinde et gavekort på 1000 kr til Ellies and Ivy

Ellies and Ivy designer tøj og accessories i et luxuriøst og bohemet design syet at smukke og unikke indiske vintage sarier. Her er vi hoppet i deres smukke nye kjole.

Du deltager på vores Instagram profil 

Søndagsnoter

Søndagsnoter 📝Denne uge rundes af med et solskinsskud fra Olufsvej, Østerbro. Næste uge åbnes med en luksuriøs giveaway til garderoben og så besøger vi bl.a én af byens grønne oaser.

God søndag ❤️

~ Vibebe & Sidsel

Spor festival

SPOR festival for contemporary music and sound art er en årlig festival for ny lyd- og tonekunst, der afholdes i maj måned i Aarhus. I år fra 8. – 14. maj.

Festivalen har eksisteret siden 2005. Siden juni 2007 har festivalen været ledet af Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christensen. Hvert år har SPOR en ny gæstekurator og et nyt tema, og arbejder ambitiøst med at aktualisere og formidle lyd- og tonekunst på højeste kunstneriske niveau, nationalt som internationalt. 

Ved siden af festivalen er SPOR også initiativtager til selvstændige aktiviteter, der rækker ud over denne. I 2015 lancerede SPOR med stor succes SPOR New Music School, en kompositionsskole for unge i alderen 11-15 år, som for tredje år i træk har en fremtrædende plads i festivalsprogrammet og SPORs store engagement i uddannelsesprojekter. 

I år er festivaltemaet EPIPHANY, som udforsker hverdagens fortryllelser. Gennem årets tema vil dagligdagens private og offentlige rum iscenesættes og gentænkes, når koncerter, performances og installationer får hverdagen, som vi kender den, til at gå i opløsning og genopstå som noget helt nyt, underfundigt eller måske grotesk. SPOR festival inviterer kunstnere såvel som publikum til at skabe helt nye forbindelser i hverdagslivets netværk af mennesker og objekter. Det kendte vendes på hovedet, mens det forunderligt usædvanlige i det vanlige studeres med nysgerrige øjne og ører. 

Det kuratoriske team for SPOR festival 2017 udgøres i år af SPORs to direktører og kunstneriske ledere, Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christensen. Som siden 2007 har skabt eksperimenterende festivaler med stort internationalt udsyn og lokal forankring – ofte i samspil med en gæstekurator udefra. I år er SPOR festival en del af den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017, og i samspil med kulturbyens tematik LET’S RETHINK byder kurator- duoen Marqvardsen og Asp Christensen velkommen til en række tætpakkede festivaldage, hvor musik og kunst møder og flytter publikum nye steder hen. 

Se programmet her.

Smagen af weekend 

Vi er vilde med Emma Martiny og hendes kogebog Fabelagtige Fristelser – Det er fra denne bog vi i dag har fået lov at dele opskriften på de sindssygt lækre romkugler.

SUNDE ROMKUGLER MED SORTE BØNNER

1 dåse sorte bønner

150 g friske dadler, udstenede

3 spsk. kakaopulver

3 spsk. kokosolie

1 tsk. vaniljepulver eller korn af 1 vaniljestang

1 tsk. romessens

1 nip salt

PYNT

50 g mørk chokolade, smeltet

kakaopulver

kakaonibs

tørrede rosenblade

hakkede pistacienødder

//

Hæld bønnerne fra dåsen i en sigte, skyl dem grundigt, og lad væsken dryppe fra. Kom bønnerne og alle de resterende ingredienser i en foodprocessor eller blender, og kør maskinen, indtil du har en helt glat masse. Smag romkuglemassen til, så den smager præcis, som du ønsker, og stil den derefter i køleskabet i mindst 2 timer, så massen bliver fast nok til, at du kan rulle den.

Rul romkuglerne i den ønskede størrelse mellem hænderne, og tril dem i dine ønskede toppings. Opbevar romkuglerne i køleskabet indtil servering.

God weekend og Bon Appetit:)