reklame og give away 

Aka hudlykke på nåle

Jeg har netop testet Dermapen hos Karsprængning Cph hvilket gav mig den vildeste hudlykke – både før, under og efter behandlingen.

Før – fordi konsultationen og informationen var enormt god og rammerne kliniske og rene – hvilket betyder meget, når man selv er sygeplejerske og har prøvet stort set alle slags ansigtsbehandlinger og steder.

Under – fordi hele behandlingen var så gennemført & omhyggelig – og jeg hele tiden følte mig i gode hænder.

Efter – fordi jeg har kunne mærke hvordan min hud har arbejdet og har fået et boost i form af mindre porer, mere glød, en følelse af mere fylde, samt en mere jævn og pæn overflade end normalt.

Hvad er en Dermapen behandling?

Dermapen / Microneedling er en behandling, der har opnået stor popularitet de seneste år. Dermapen består af små sterile engangsnåle, der køres over huden for at lave små mikroskopiske huller – hvilket får huden til at regenerer og danne ny collagen.

Microneedling/Dermapen er en effektiv måde at forbedre hudstrukturen, udglatte fine linjer og små ar. Kort sagt booster Dermapen din hud til at forny sig selv – hvorpå der opnås en smuk glød og en strålende hud.

Fordelen er, at du dagen efter behandlingen sagtens kan gå på arbejde i modsætning til fx. en behandling med fraktioneret laser.

Boost din hud med Dermapen

Dermapen er dermarollers langt mere skånsomme og effektive storesøster. Ved en Dermapenbehandling (microneedling) bruges der en Dermapen 4 maskine med 16 sterile engangsnåle, som stempler små huller i huden, når den bevæges henover ansigtet. De mikroskopiske nåle laver op til 1920 små huller i huden per sekund. Det lyder voldsomt, men nålene trænger kun ind i det øverste hudlag, og er hverken forbundet med blod eller voldsom smerte.

Fordelen ved Dermapen-behandlingen er desuden, at nålene penetrerer huden vertikalt modsat en dermaroller, hvilket betyder, at nålene går mere skånsomt ind i huden.

Resultatet af behandlingen er en fornyet, sundere og smukkere hud.

Dermapenbehandlinger er hurtige, sikre og giver optimale resultater. Behandlingen øger produktion af kollagen og elastin i huden, og den forbedrer/forynger hudstrukturen. Det er muligt at behandle ansigt og krop – og selv små områder omkring øjnene, øjenlåg, bryn, ører, læber samt større områder på kroppen.

Behandlingen egner sig til dig, som ønsker at reducere rynker, fine linjer, små ar, acne-ar, uren hud, grove porer, pigmentpletter, cellulite og strækmærker.

Afhængig af om behandlingen er målrettet akne, anti-age, mere glød, strækmærker eller pigmentering, tilrettelægges den enkelte behandling specifikt efter formålet. Der kan ligeledes behandles både i ansigt, på hænder, mave eller hvor end man gerne vil ramme og forbedre huden.

Allerede efter første Dermapen behandling vil man se et resultat. Mere signifikante og synlige resultater opnås efter 3-6 behandlinger. Behandlingstiden er 30-60 minutter, afhængig af det behandlede områdes størrelse. Hudens tilstand vil efter et endt Dermapen forløb fortsat forbedres i op til 6-12 måneder.

Bedre end en dybderens

Dermapens nåle har en eksfolierende effekt på et niveau, som man ikke kan opnå med ansigtsscrubs eller dybderensende behandlinger hos professionelle behandlere. Derudover øger de små huller huden optagelsen af den fugt, som kommes på huden efterfølgende. Ligeledes har nålestikkene i sig selv en effekt på huden, da de aktiverer hudens eget forsvar og får den til at øge collagenniveauet.

Selve proceduren

Før behandlingen renses huden grundigt med både rens og en scrub, dernæst stemples ansigtet med de små nåle, og til sidst lægges en fugtende serum og en sheetmask.

Efter behandlingen med microneedling/dermapen er huden en anelse rød. Der er igangsat en inflammatorisk proces og der er blevet frigjort en række vækstfaktorer, som bidrager til nydannelse af kollagen og en forbedring af hudstrukturen. Rødmen lægger sig i løbet af et par timer og dækkes inden du forlader klinikken med en særlig camouflerende og genoprettende creme, som er specielt udviklet til brug efter dermapen  behandling.

Når behandlingen er ovre må du ikke selv rense eller have makeup på resten af dagen, ligesom at sol er forbudt de første par dage.

Efterfølgende effekt og holdbarhed

Min hud er stadig pænere og mere ensartet her knap to uger efter behandlingen. Jeg har generelt haft mindre behov for at dække min hud med makeup og min rosacea har holdt sig helt i ro. Huden føles også strammere og mine ar er mindre synlige.

For en længerevarende effekt og til mere specifikke problemstillinger, ville der skulle behandles lidt flere gange i træk.

Dermapen specifikt til at mindske aknear er omkring fire til otte behandlinger, og ved hudforyngelse er anbefalingen tre til seks behandlinger. Det anbefales at smøre ansigtet med Dermaceuticals effektive produkter efterfølgende derhjemme og at lægge deres sheetmaske 3-4 dage efter behandlingen, så huden får ekstra fugt.

Jeg var inviteret til at afprøve en behandling med Dermapen 4 ved behandler, sygeplejerske & klinikchef Stina Lindgren hos Karsprængningcph på Østerbro i København. Stina laver behandlinger med Dermapen/microneedling, mikrosklerosering samt laser/IPL.

Stina er uddannet sygeplejerske og har mange års klinisk erfaring, fra b.la. specialerne dermatologi , plastikkirurg, kosmetiske speciallæge klinikker, intensivafdeling samt kardiologi.

Stina er master certificeret DermapenTM behandler, har været landechef for Dermapen TM/microneedling og har i den forbindelse været ansvarlig for det danske marked med særlig fokus på behandling, uddannelse og certificering af læger og sygeplejersker i Dermapen TM/microneedling.

Læs mere om Karsprængning CPH, dermapenbehandling, priser og åbningstider mv her.

Hvis du vil læse om andre ansigtsbehandlinger, kan du læse om gua sha behandling her.

Og hop over på vores Instagram for at deltage i en giveaway om en Dermapen behandling hos Karsprængning Cph.