Reklame for Brorfelde Observatorium

Torsdagsstjerner på Brorfelde Observatorium

Brorfelde besøg

Den sidste torsdag i hver måned har du (og din familie/veninde/ven) mulighed for at se på stjerner på det både hyggelige og spændende Brorfelde Observatorium, som ligger en times kørsel fra København.

Her kan du zoome ind på en verden langt, langt borte og blive klogere på, hvad stjernerig er for noget. Vi har været forbi Brorfelde til den magiske oplevelse.

Observatoriet er ejet af Holbæk Kommune og holder arrangementer for både børn og voksne. Det består af det smukkeste landskab, med 7 huse og 4 kupler.

Observatoriet blev opført i 50’erne og 60’erne af Københavns Universitet. De havde brug for at komme væk fra byens lys for at kunne udføre arbejdet med deres observationer. 35 ansatte boede med deres familier i de små huse og havde deres eget lille fællesskab i forskerbyen på bakkerne frem til 1996.

I dag er Brorfelde Observatorium et naturvidenskabeligt opdagelsescenter i fuld udvikling. I Hovedbygningen kan du gå på opdagelse i værelserne som er opkaldt efter flere af de betydningsfulde personligheder gennem tiden – fx rengøringsdamen Åse, som fortsat besøger de ansatte på Brorfelde hver uge, og fortæller historier om de gode gamle dage. Du kan også besøge Kjeld og Inger Gyldenkernes hus, som stadig står med originale lamper og møbler.

Besøg Brorfelde observatorium

Ikke mindst kan du lære om stjernerne og blandt andet se Danmarks største teleskop, Discovery, som står i kuplen øverst på bakken.

Vores oplevelse på Brorfelde Observatorium

Vores lille viden om Brorfelde Observatorium inden besøget havde vi fra den fantastiske julekalender Julestjerner, som kørte for nogle år siden. Julekalenderen bliver genudsendt i år og netop derfor, kunne det være ret fantastisk at tage familien med derned, når vi alle har set julekalenderen sammen igen.

Brorfelde kikkerttårn

Det var utrolig spændende at høre om stjerner og få en introduktion til, hvordan du kommer i gang med stjerneobservationer. Men allermest fangede rundturen i de gamle huse og hele historien om livet på Brorfelde Observatorium os. Det var magisk at gå gennem de gamle gemakker, hvor 60-‘er-tv’et kørte med udsendelser om de gamle beboere i nogle værelser, og hvor historier blev fortalt i andre værelser. Det var næsten som en rejse tilbage i tiden.

Hvis du mangler inspiration til aktiviteter i din efterårsferie, så kan vi klart anbefale at planlægge en tur derned. Der er dog kun plads til 30 personer til torsdagsstjerner, så bestil endelig i god tid.

Udover Torsdagsstjerner sker der en masse andre ting, som måske er mere børnevenlige. I efterårsferien har de fx åben fra 16-20, så I kan nå forbi inden børnenes sengetid.

I Værkstedsbygningen ved P-pladsen kan I fordybe jer i rumstenenes verden og høre om arbejdet med at opdage asteroider og ikke mindst lave jeres eget meteornedslag.

Det er også muligt at købe en portion af asteroidejægerens gryderet, når I er sultne.

Udstillingen, Jagten på Asteroider, er åben i Discovery Dome på toppen af bakken. Rør en rigtig meteorit og lær om astronomernes arbejdsvilkår på observatoriet. Her har man fundet 107 asteroider.

Hver eneste aften i efterårsferien mellem kl. 19-20 er der stjerneaften. Brorfeldes guider fortæller om de magiske stjernebilleder og nogle af universets mange fænomener.

Du kan læse meget mere om Brorfelde Observatorium og deres øvrige arrangementer lige her.

Hvornår og hvor er der torsdagsstjerner?

Arrangementet varer fra kl. 19-22 og programmet ser sådan ud:

19.00 Velkommen til Observatoriet
19.15 Oplæg: Hvordan forbereder man sig på en nat under stjernerne?
19.45 Kaffe- og tepause. Kiosken er åben.
20.15 Oplæg: Hvilket teleskop skal man vælge som nybegynder?
20.45 Vi følges op på toppen af observatoriebakken og tager et kig på Danmarks største teleskop
22.00 Tak for i aften

Pris:

80 kr. voksne (18år+) / 50 kr. barn (4-17år)

Børn til og med 3 år kommer gratis ind.

Besøg Fjorlandet

Hvis du vil kombinere din tur til Brorfelde med andre oplevelser i nærområdet, så har Visit Fjorlandet samlet alle oplevelser på deres hjemmeside, som du kan gå på opdagelse i. Der er masser af forslag til oplevelser, spisesteder, og hvad hjertet nu begærer. Læs mere om Visit Fjordlandet her Visit Fjordlandet her.

Det er fantastisk fascinerende, hvor meget vi kan opleve så tæt på, uden at behøve at rejse udenlands.

Brorfelde observatorium

Foto: Brorfelde Observatorium