Smagen af søndag

//Smagen af søndag

Smagen af søndag

Hvad: Havtorn

September er plukketid for havtorn. Havtorn er en høj busk, med smalle sølvglinsende blade, der lyser flot op i landskabet og små orange bær. Et utrolig flot syn, og så er det oven i købet dejlige, sunde frugter.

Det er en meget nøjsom busk, som trives fint på selv den mest magre jord, og den vokser ofte nær strandområder.

Havtornbær er rige på vitaminer, særligt C vitamin. Sådan et lille gult bær indeholder lige så meget C vitamin som en hel appelsin. Havtorn bær indeholder også gavnlige omega 7 fedtsyrer. De orange frugters smag er syrlig, efter frost bliver de mildere. Havtorn er også god i snaps og er desuden god til marmelade, fiskeretter, kager, grød, juicer og meget mere.

Bærrene kan du juice som de er, og eventuelt fryse ned i små bægre. Juicen kan nemlig kun holde sig et par dage i køleskab. Laver du friskpresset juice, kan du med fordel bruge en håndfuld friske havtorn bær deri.

Du kan også koge bærrene op og presse dem igennem en sigte, så har du puree, som du kan anvende til fiskeretter eller i saucer. 

By |2016-09-11T05:00:35+01:00september 11th, 2016|København|1 Comment

One Comment

  1. […] Havtorns givtige vitaminer har vi også skrevet lidt om her. […]

Leave A Comment

%d bloggers like this: