Smoothiebowl med jordbær/hindbær

Smoothier og smoothiebowls er en hurtig, nem & lækker måde at få en masse frugt og vitaminer på – og så smager det fantastisk!

Sund dessert til morgenmad


Tættere på dessert en morgenmad i smag og konsistens, og en sund og nærende måde at starte, eller slutte dagen på.

Du kan også sagtens bruge opskriften til at lave en almindelig lækker smoothie, så dropper du bare toppings – og tilsætter istedet lidt mere væske og isterninger, for en lidt mere flydende konsistens.

Sunde olier


Husk at få en god olie med flerumættede fedtsyrer med i smoothien.

Der findes to slags essentielle fedtsyrer, som vi ikke selv danner i kroppen, og som derfor skal tilføres gennem kosten. De bliver kaldt for omega-3 og omega-6 fedtsyre.

Ved at spise disse fedtsyrer opnås en lang række gavnlige effekter på hjertet og kredsløbet, som mindsker risikoen for blandt andet åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Omega-6 findes bla. i nødder, avocado og planteolier.

Ingredienser til 4 skåle smoothie bowl

2 modne bananer

250 g jordbær (friske eller frosne)

100 g hindbær (friske eller frosne)

2 håndfuld isterninger

5 spsk. Alpro Mild & Creamy Naturel med Kokos eller lignende plantebaserede yoghurter

3 tsk. Hørfrø, hampe eller olivenolie

Top med frisk frugt, mysli og chiafrø

//

Blend banan, jordbær, hindbær, isterninger og yoghurt sammen til konsistensen er cremet og flydende.

Kom smoothien i en skål og top med frisk frugt, mysli, nødder og/eller chiafrø.

 

Find flere sunde opskrifter her.