En af de smukkere familievenlige destinationer i Danmark

//En af de smukkere familievenlige destinationer i Danmark

En af de smukkere familievenlige destinationer i Danmark

Copenhagen Notes var venligst inviteret af Fårup Sommerland.

På Copenhagen Notes vil vi gerne sætte på de muligheder der er for at tage på ferie i Danmark og Norden. Der er nemlig masser af anbefalelsesværdige steder, og i denne artikel tager vi hul på føljetonen “Ferie i Danmark og Norden”, hvor vi anbefaler destinationer, som du kan komme til i bil.

Sommerland med hele familien lyder nok som et yndlingsscenarie for de yngste i familien, hvor det hos mange forældre tværtimod leder tankerne hen på lange køer, alt for mange mennesker på ét sted og en masse spisesteder med junk food. Sådan er det heldigvis ikke i Fårup Sommerland, som vi netop har besøgt en weekend i juli.

På trods af tidspunktet for vores besøg var der ikke crowdet. Sommerlandet er så tilpas stort, at man ikke drukner i den store mængde af mennesker. Der er masser af spisesteder og muligheder for at få et sundt og lækkert måltid. Og så er alle medarbejdere i Fårup helt enormt søde og serviceminded, uden at det virker påtaget.

fårup sommerland

Der er forlystelser for børn i alle aldre, en kæmpe legeplads og flere mindre legepladser, borde og grill, så du kan medbringe egne madpakker, hvis du er mere til det. Vores absolutte favoritforlystelse, som hele familien kunne være med i var River Rafting, som vi prøvede flere gange.

fårup sommerland tog fårup sommerland

Hotel Fårup som base for din ferie I Jylland

Sommerlandet er velholdt og ligger midt i en skov med flere søer, og det er i sandhed lidt af en perle. Hotel Fårup ligger midt i sommerlandet, og und gerne jer selv en overnatning her, da sommerlandet er så stort, at du sagtens kan bruge to dage her.

Desuden er der mange områder i nærheden, som er et besøg værd. For eksempel Blokhus, Skagen og Løkken. Hvis du overvejer kombinationen af sommerland og at besøge forskellige jyske byer,  er Hotel Fårup fin base. Her er der lækker aften- og morgenbuffet. Der er også en indendørs legeplads, hvor børnene kan lege, når de har spist. Desuden er der en hyggelig lounge fyldt med brætspil, som er perfekt for de større børn.

bubble waffle

Badeland i Fårup Sommerland

Fårup Sommerland har desuden Danmarks største badeland med opvarmet bølgebassin, kæmpe vandlegeplads og et væld af rutchebanen. Her kan de også sagtens få flere timer til at gå. Der er fri adgang til badelandet, når først du er i Sommerlandet.

By |2019-07-08T19:23:34+01:00juli 10th, 2019|Ferie i Danmark og Norden|0 Comments

Leave A Comment

%d bloggers like this: