Inviteret

Sunde nordiske salater hos Rooty

Rooty laver sunde nordiske salater af lokale og økologiske råvarer – Udgangspunktet er at det skal være sundt for både mennesker og vores jord.
Salaterne er naturlige, frisklavede og ikke-forarbejdede. Der er seks salater, der alle er beregnet som fulde måltider med masser af fibre, proteiner, vitaminer og mineraler. Salaterne  blandes i butikken, og de fleste af salaterne skifter lidt med sæsonen – for bedst udnyttelse af råvarer og ressourcer, og for at holde det mest muligt bæredygtigt.

Noget for enhver smag

Det er salater for veganere, vegetarer og for dem der spiser kød. Du kan vælge en enkelt salat, enten lille eller stor – eller de nordiske salater som en lækker COMBO – Hvor du vælger din yndlings Rooty-salat, noget koldt at drikke, samt en salt eller sød dessert.

Hygge eller to-go

Caféen er super hyggeligt indrettet og indbyder også til at blive siddende og hygge mens du spiser, men du kan også tage den lækre salat med dig to-go. Du finder Rooty på Amagerbrogade 10 – 2300 København S, på instagram her eller på deres hjemmeside. Se også mere på Copenhagen Notes instagram her.

Åbningstiderne er dagligt fra kl. 11.00 – 20.30