Torsdagstour. Grennesminde – det økologiske gartneri

//Torsdagstour. Grennesminde – det økologiske gartneri

Torsdagstour. Grennesminde – det økologiske gartneri

Brug en dag lidt udenfor København på Grennesminde. Det Økologiske Gartneri har drivhuse og friland på sit område. Her kan du købe blomster, krydderurter og grøntsager og ikke mindst spise i den utroligt lækre café i et af drivhusene.

Udover at du kan købe en masse smukke økologiske planter, finder du også dyr (kælegrise, heste, æsler, høns, ænder, kaniner, geder og alpakaer. Det plejer at være et hit – ikke mindst for børn), oplevelsesstier og pluk-selv-drivhuse og -marker.

I caféen kan du udover brød, kage og kaffe også købe planter samt blomster- og bålstativer, som Grennessmindes smedefabrik har produceret.

grennesminde økologisk gartneri

grennesminde cafe

Gå på eventyr i Grennesmindes drivhuse

I de enorme væksthuse kan du se, hvordan de laver alt fra bunden – fra frø til spæd spire og til flot økologisk plante, som er klar til salg. Arbejdet foregår sammen med  unge elever og andre i beskæftigelsesforløb, som også er med til at drive caféen og passe dyrene. Du kan låne en kurv eller en trækvogn og gå på pluk-selv-eventyr i væksthusene eller på markerne.

grennesminde dyr

Copenhagen Dome og en socialøkonomisk virksomhed

Udover at være et hyggeligt besøgsmål i weekenderne, hvor du kan købe planter, nyde lækkerier på cafeen og lade børnene nusse om dyrene, så er Grennesminde meget mere end det.

På øverste billede i artiklen ser du Copenhagen Dome, som er det nyeste tiltag på Grennesminde. Copenhagen Dome er et socialøkonomisk videnscenter. Med afsæt i udvalgte FN’s Verdensmål skal Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi i fremtiden bidrage til at skabe flere jobs for udsatte mennesker og samfundsøkonomisk vækst. Enkel vidensdeling på nettet, debatskabende events og konferencer er nogle af centerets mange kommende aktiviteter.

Grennesminde har 35 års erfaring med at få unge med særlige behov på arbejdsmarkedet. De arbejder for at bidrage til, at det enkelte menneske, som er i forløb hos dem kan vokse og udvikle sig. For mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kan Grennessminde derfor være broen til job og et liv med trivsel og selvforsørgelse. Det kan du læse meget mere om LIGE HER.

grennesminde cafe

Åbningstider

Caféen på Snubbekorsvej
Tirsdag – søndag kl. 10.00 – 17.00
Caféen er lukket fra den 20. december 2019 til medio april 2020.

Det Økologiske Gartneri har åbent hele året
I juli måned er der en gartner til stede på gartneriet fra tirsdag til fredag kl. 10-15.

Adresse

Det Økologiske Gartneri
Snubbekorsvej 18
2630 Taastrup

By |2019-08-01T08:21:53+01:00august 1st, 2019|På visit|0 Comments

Leave A Comment

%d bloggers like this: